Din fjernvarmespecialist
Overvejer du at få fjernvarme? Eller er det allerede besluttet, at din bolig er en del af udbygningen af fjernvarmenettet?
Sternberg VVS & Gasteknik A/S er specialister i fjernvarme og tilbyder installation og servicering til såvel private som erhverv. Vi har arbejdet med fjernvarme i mange år, og vores servicemontører har særlig ekspertise og kompetencer inden for faget.
Kontakt os for råd og vejledning, eller få en pris på installation af eller service af dit fjernvarmeanlæg.
Baseret på miljøvenlig og grøn opvarmning
Langt over halvdelen af vores fjernvarme kommer fra energioverskud fra vedvarende energikilder som sol, jord, biomasse, vind, halm og flis. Resten kommer fra affald og overskud fra naturgas, olie og kul. Der er mange grønne fordele ved fjernvarme, samtidig med at alle ressourcer udnyttes optimalt.
Sammen med varmepumper er fjernvarme en af de mest miljøvenlige opvarmningsformer.
Med fjernvarme vil du dermed være med til at spare miljøet for mange ton CO2 emissioner, når du skifter fra fx varmekilderne gas og olie.
Hvordan kommer fjernvarmen til din bolig?
Fjernvarmevandet bliver sendt fra et varmeværk til din bolig i et system af isolerede rør, der er gravet ned i jorden.
Et rør leder det varme vand ind i huset, og et andet sender det brugte vand – som nu er koldt – fra din bolig og tilbage til varmeværket.
Inde i din bolig deles fjernvarmevandet typisk op i to rør, et til opvarmning i dine radiatorer og gulvvarmesystemer og et til varmt brugsvand.
Hvordan fungerer fjernvarme?
Kort fortalt er fjernvarme varmt vand fra et kraftværk, som fordeles til huse via et rørsystem. Det varme vand ender i en fjernvarmeunit inde i dit hus og anvendes nu til både at opvarme dit hjem og brugsvand.
Når vandet har afgivet al sin varme sender systemet det automatisk retur til kraftværket, hvor det igen varmes op.
Vidste du i øvrigt at fjernvarme er den mest anvendte varmeforsyning i Danmark.
Er du interesseret i at vide mere om fjernvarme, hører vi meget gerne fra dig.
Hold dit fjernvarmeanlæg vedlige
Selv om du nærmest ikke lægger mærke til dit fjernvarmeanlæg – for det leverer jo bare varme, som det skal – så er det ligesom ved andre mekaniske dele en god idé, at du sørger for at vedligeholde dit fjernvarmeanlæg. På den måde opnår du kun fordele. Du får sikkerhed og tryghed for et velfungerende varmeanlæg, der har en god driftsøkonomi og et lavt energiforbrug i mange år fremover.
Lad Sternberg VVS & Gasteknik A/S tage hånd om dit varmeanlæg. Vores erfarne servicemontører er utrolig kompetente med særlig ekspertise inden for fjernvarme
Vi tilbyder:
Få sertviceret dit fjernvarmeanlæg
Tryghedsaftale
1 årligt hovedeftersyninkl. fri tilkaldeservice, kontrol
og optimeringsgennemgang
Pris 99,- kr. inkl. moms pr. måned
eller
Pris 2.376,- kr. inkl. moms for 2 år
Serviceaftale
1 årligt hovedeftersyninkl. fri tilkaldeservice
Pris 56,- inkl. moms pr. måned
eller
Pris 1.344,- kr. inkl. moms for 2 år
Serviceeftersyn
1 årligt hovedeftersynuden fri tilkaldeservice
Pris: 39,- kr. inkl. moms pr. måned
eller
Pris 936,- kr. inkl. moms for 2 år
Kan jeg få fjernvarme?
Kun hvis du bor i et fjernvarmeområde, hvor fjernvarmen løber i en hovedledning ude i vejen, kan din lokale varmeforsyning grave en stikledning under jorden ind til dit hus. Fjernvarmenettet udbygges løbende, så flere kan få glæde af den nemme, fremtidssikre og grønne fjernvarme.
Skifter du fra olie- eller gasfyr til fjernvarme, kan dine nuværende radiatorer og gulvvarmesystemer typisk anvendes til fjernvarme.
Ved at skifte til fjernvarme vil du skåne klimaet for store mængder CO2 udslip og din pengepung for mange og meget dyrere udgifter til fossile brændstoffer..
Vil du vide, om du bor inden for et forsyningsområde med fjernvarme, kan du prøve at læse mere > her
Kontakt os gerne – Vi tager hånd om vores kunder
Få råd og vejledning samt et uforpligtende tilbud på installation og service af fjernvarme. I beskedfeltet kan du skrive dine spørgsmål eller beskrive den opgave, du gerne vil have udført. Vedlæg også gerne billeder.
Du er også velkommen til at ringe til os på 47 17 92 28.